Koldhævet brød

Opskrift på koldhævet fiberbrød

Du skal bruge:

15 g. gær
5 dl. vand (koldt)
Ca. 1 L melblanding (jeg plejer at bruge 1/3 grov speltmel og 2/3 sigte spelt eller hvedemel)
3-6 spsk. kerner eks. hørfrø, græskar, solsikke mv. (Solsikke kerne kan strøes ovenpå dejen, det giver en god smag)
3-6 spsk. olivenolie
1 tsk. uraffineret fint havsalt (ikke almindelig salt)

Følgende kan tilføjes dejen:

1 håndfuld tørrede: knust mælkebøtte- og brændenældeblade eller andre urter
Tørrede frugt eks. rosiner, figner mv.

Fremgangsmåde:

Gøren udføres i vandet og alle de øvrige ingredienser blandes i. Konsistensen skal være som en stiv grød – så stiv, at skeen bliver stående i dejen. Dejen skal ikke æltes, men blot røres let sammen.
Kom den straks i en smurt form og stil den i køleskab (eller køligt) i 8 til 20 timer. Tag den så ud og stil den lunt, indtil den er hævet og let (1 – 2 timer).

Hævetiden afhænger af dejens og køkkenets temperatur. Bages som almindelig gærbrød i 30 – 60 min. ved ca. 225 gr. el. højere. Bagetiden afhænger af:

– formens størrelse og mængden af dej
– temperatur

Jeg plejer at lave en 3 dobbelt størrelse det kan være i en normal bradepande.

Dejen kan også hæve i røreskål og tages ud af køleskabet og formes til boller med en Durummelet ske eller brug olivenolie, det gør det nemmere at forme bollerne.
Skal ikke slås sammen forinden, men formes med nænsom hånd. Efterhæves lidt og bages ved ca. 225 gr. eller varmere.
Husk – jo mere varme, des kortere bagetid.

Ovntyper:
Har du almindelig ovn, så kan det være en fordel at anvende en forvarmet pizzasten.
Har du en dampovn, kan jeg anbefale at bruge et dampprogram, uden forvarmning af ovnen, det giver en fantastisk hævning af bollerne.
Det færdige brandepandebrød skæres ud i passende størrelser. Kan fryses og varmes i brødrister (smager godt når det er godt ristet)